Hjem

 

Recall

KUNSTEN

Om Marina Pagh af Tom Jørgensen

 

Der er de store linjer i landskabet. De rektangulære marker, de snorlige veje, de kvadratisk inddelte granplantager, strandens perfekte kurve og det horisontale møde mellem havet og horisonten. Mange kunstnere har i maleri efter maleri gengivet disse naturens store byggeformer. Andre har koncentreret sig om myriaden af detaljer, om de konstant skiftende lysforhold eller, mere spontant og associativt, om at male

naturprocesserne selv med fejende vilde penselstrøg.

Marina Paghs projekt er at gøre begge dele. I hendes billeder støder rolige geometriske former og rene farveflader sammen med skæve vinkler,

dryppende maling, amorfe figurer, overlappende planer og ekspressivt påførte penselstrøg. Kaos i et ligeværdigt, aldrig stoppende favntag med orden. Destruktion og genopbygning i samme åndedrag. I nogle af malerierne er det roen, som dominerer. Man aner et landskab, en vej, en stribe blåt vand og den store himmel ovenover. Roen er imidlertid blot tilsyneladende. En asymmetrisk fordeling af farvefladerne forstyrrer den geometriske ligevægt. Organiske figurer skyder deres arabeskagtige tentakler ind i den strenge orden, suppleret af små områder med en

nærmest psykedelisk ophobning af alle regnbuens farver. Mønstre – bark?, edderkoppespind?, bikuber?, insektøjne? -river sig pludseligt løs og danner selvstændige partier på billedfladen. I andre, mere kaotiskvirkende malerier, opdager man, jo længere, man ser på det enkelte billede,

en dynamisk ligevægt mellem kolde og varme nuancer, mellem mættede og umættede farver og mellem de forskellige geometriske former. Der er tænkt over tingene, ganske grundigt endda.

Kompositionen skal stadig hænge sammen.

Hovedordet i Marina Paghs malerier er derfor dynamik. Øjet udfordres konstant, må arbejde sig hen over hele billedfladen, acceptere, at den

kompositionelle ro hele tiden forrykkes af højtråbende partier blot for at opdage, at alt alligevel hænger sammen; ikke ulig den oplevelse, vi alle sammen kender fra naturen, hvor man kan blive overvældet af de mange indtryk, for pludseligt, og ganske uventet, at føle helheden i det sete.

Som en logisk konsekvens af dette dynamiske samspil mellem kaos og orden har Marina Pagh også bevæget sig ud over billedfladen og

skabt tredimensionale værker, ofte med nogle af de figurer og former, man finder i malerierne. Alt sammen vidnesbyrd om en kunstner, der konstant prøver sine grænser af og aldrig er bange for at dykke dybere og dybere ned i skabelsesprocessens evige udfordringer.

 

Tom Jørgensen

 

 

Copyright © All Rights Reserved